Forskere fra Institut for Ingeniørvidenskab på Aarhus Universitet fulgte håndværkere på fire byggepladser i mere end 1.000 timer. Resultatet var ubehageligt at læse for en branche, der lever af at levere til tiden: 66 procent af arbejdsdagen gik med spildtid. Kun en tredjedel var værdiskabende.
Og nej, det handler ikke om dovne håndværkere.
Spildtiden har en adresse
Undersøgelsen indgik i forskningsprojektet Revalue, og den målte 15 forskellige faggrupper hver for sig. Spændet var voldsomt. VVS’erne lå i toppen med 50 procents produktivitet. Gulvlæggerne lå i bunden med 18. Professor Søren Wandahl, der stod i spidsen for arbejdet, pegede på, at tidligere undersøgelser havde vist det samme, men at denne var stor nok til at kunne finde årsagerne.
Ph.d.-studerende Hasse Neve gav et eksempel, som de fleste byggeledere vil nikke genkendende til. En maler møder ind. Han kan ikke komme i gang, fordi der ligger affald i rummet, og der er ikke gjort klar. Så rydder han op. Så går han og henter udstyr.
Læg mærke til verberne i det eksempel. Rydder. Går. Henter. Manden bevæger sig, og på et etagebyggeri foregår en stor del af den bevægelse i lodret retning. Det er her, regnestykket begynder at blive rigtig dyrt, og det er også her, mange projekter beslutter sig for at spare det forkerte sted.
Hvorfor trapper er dyrere, end de ser ud
Prøv at tænke på en byggeplads som et lagerhotel, hvor reolerne er stablet oven på hinanden, men hvor gaffeltrucken er blevet erstattet af et par ben og en trappeopgang. Sådan ser virkeligheden ud på overraskende mange etageprojekter, hvor den lodrette logistik bliver behandlet som en detalje frem for som en hovedvej.
En håndværker, der går fem etager op og ned fire gange om dagen, bruger let en halv time på ren transport. Ganger du det med tolv mand og tyve uger, har du brændt over 1.000 timer af, uden at der er sat en eneste skrue i. Det er den type tal, der aldrig dukker op i en tidsplan, fordi det ikke er en aktivitet. Det er friktion. Netop derfor er den lodrette transport et af de mest oversete steder at øge effektiviteten på byggepladsen, for gevinsten fordeler sig på alle fag samtidig i stedet for at ligge i én enkelt post.
Kranen løser ikke problemet
Den klassiske indvending lyder: vi har jo en kran. Men kranen er en delt ressource, og den er sjældent ledig, når murerens palle skal op klokken 9.40. Hvert løft skal bestilles, koordineres og afbryde noget andet.
Et hejs fungerer modsat. Det står der. Det kører, når nogen trykker på knappen. Forskellen minder om den mellem en taxa og en elevator i en beboelsesejendom: den ene skal aftales, den anden bruger du bare. UniHejs har bygget hele sin forretning på den forskel og leverer i dag hejsløsninger til nogle af landets største byggerier, blandt andet projekter for Novo Nordisk i Gentofte og det nye supersygehus i Køge. Hvilken kapacitet der giver mening, afhænger af projektet, og her kan du se udvalget af hejs, fra små materialehejs til kombinationshejs med plads til 44 personer eller 5.000 kilo.
Regnestykket, der sjældent bliver lavet
Her kommer den del, som stort set ingen skriver om.
Produktionssupportchef Jan Buur Frederiksen fra entreprenøren Enemærke og Petersen har oplyst et tal, der gør spildtidsdebatten konkret: det koster mellem en halv og en hel million kroner om måneden at drifte en byggeplads med skurby, håndværkerbiler og alt det øvrige. Den udgift løber, uanset om der bliver produceret eller ventet.
Sæt det tal ind i en simpel model. Antag en plads med driftsomkostninger på 750.000 kroner om måneden.
| Forkortelse af byggetid | Sparet pladsdrift | Svarer nogenlunde til |
|---|---|---|
| 1 uge | ca. 175.000 kr. | En måneds hejsleje på et mellemstort projekt |
| 2 uger | ca. 350.000 kr. | Hele hejsperioden på mange etageprojekter |
| 4 uger | ca. 750.000 kr. | Et helt ekstra projekt i kalenderen |
Bemærk, at kolonnen med sparet pladsdrift slet ikke indeholder timeløn. Den indeholder heller ikke dagbøder, forlænget stilladsleje eller det næste projekt, som holdet kunne have været i gang med. Det er ren overhead, der forsvinder, fordi kalenderen bliver kortere.
Hvor stor skal besparelsen være?
Et hejs behøver ikke redde to uger for at tjene sig hjem. Sparer tolv håndværkere hver 20 minutters gang om dagen, taler vi om fire mandtimer dagligt. Over et halvt år bliver det omkring 500 timer. Det alene dækker typisk lejen.
Alt derudover er ren gevinst. Og det er den del, mange projekter aldrig får øje på, fordi hejsleje står som en synlig post i budgettet, mens spildtid ikke står nogen steder.
Den skjulte gevinst i arbejdsmiljøet
Arbejdstilsynet er utvetydig på ét punkt: løft, bæring og anden manuel håndtering af tunge materialer er blandt de hyppigste årsager til arbejdsulykker i bygge og anlæg, og mange bygningsarbejdere forlader branchen tidligt på grund af nedslidning. Ifølge Workplace Denmark er risikoen for alvorlige ulykker og fysisk overbelastning mere end dobbelt så høj i byggeriet som i gennemsnittet af alle andre danske brancher.
En arbejdsulykke koster typisk langt mere end de fravalgte hjælpemidler. Hvor mange projekter regner på det, før de vælger?
Fra maskinindkøb til logistikbeslutning
Det tankeskifte, der er ved at ske i den professionelle del af branchen, handler mindre om maskiner og mere om planlægning. Hejset flytter sig fra at være noget, man rekvirerer, når man opdager, at man mangler det, til at være noget, der bliver tegnet ind sammen med stilladset og skurbyen.
De entreprenører, der er længst fremme, stiller derfor et andet spørgsmål end tidligere. Ikke “hvad koster hejset”, men “hvad koster det ikke at have det”. De to spørgsmål giver vidt forskellige svar.
Moderne hejs med fjernovervågning over 4G gør det desuden muligt at følge driften i realtid fra en tablet, og UniHejs leverer hejs, der er CO2-neutrale i både transport og strømforbrug gennem lejeperioden. Det er relevant, når bygherren begynder at spørge til byggepladsens klimaregnskab, hvilket flere og flere gør.
Spildtiden i dansk byggeri har været på 66 procent i årevis. Den forsvinder ikke af sig selv, og den forsvinder ikke af flere møder. Den forsvinder, når materialer og folk kan komme derhen, hvor arbejdet skal udføres, uden at nogen skal vente på tur.
