Det er 1951. Kay Bojesen sidder i sit værksted i København og former en abe i teak- og limbatræ. Han kan nok ikke have vidst, at den figur ville stå på reolerne hos hundredtusindvis af danskere mere end 70 år senere. Men sådan er det med ægte design: det lever videre, lang tid efter at den hånd, der skabte det, er væk.
Kay Bojesen (1886–1958) var uddannet sølvsmed – ikke designer. Han så sig selv som håndværker. Og det er nok præcis dét, der gør hans figurer til noget særligt.
Manden bag ikonet
Bojesen startede sin karriere hos Georg Jensen i 1910 og blev siden en af de mest produktive danske designere i det 20. århundrede. Han skabte over 2.000 brugskunstgenstande – bestik, kander, sølvpokaler, smykker – men det er træfigurerne, der har gjort ham udødelig.
Hans filosofi var enkel: form og funktion hører sammen. Et produkt skal ikke bare se godt ud. Det skal føles rigtigt i hånden.
Aben, der startede det hele
Aben fra 1951 er vel den mest kendte. Den er lavet af teak og limbatræ, har bevægelige lemmer og en udstråling, der er svær at beskrive – men øjeblikkelig at genkende. Den hænger, sidder eller kravler, alt efter hvordan man stiller den. Og den passer ind overalt: børneværelset, reolen i stuen, skrivebordet på kontoret.
Det er jo ikke tilfældigt, at Aben stadig produceres i præcis samme design som i 1951. Noget, der virker, skal man ikke røre ved.
Garderne og fanebærerne – design med højtidelighed
Ved siden af de legende figurer som aben og elefanten har Bojesen også skabt noget mere højtideligt. Garderne og fanebærerne fra 1942 er designklassikere i malet bøgetræ – og de er stadig populære som gaver til konfirmander og studenter. Der er noget ved en lille træsoldat, der bærer en fane, som rammer et eller andet dybt dansk.
Og så er der Kaninen fra 1957 – den sidste figur, Bojesen nåede at designe, inden han døde i 1958. Den røde kanin med gul mave og poter er efterspurgt af samlere og har en næsten symbolsk status: slutpunktet på et af de mest originale universer i dansk designhistorie.
Generationer bag den samme reol
Det er tankevækkende, hvor mange familier der har samlet på Kay Bojesen-figurer i generationer. En bedstemor, der giver sin barnebarn en Bojesen-abe i konfirmationsgave. En far, der altid stillede den lille hund på tv’et, når familien skulle se nyheder. De historier findes i tusindvis af danske hjem.
Det er nok det, der adskiller et designikon fra et designprodukt: ikonet samler historier op, mens det står der.
Samlere og designelskere
Kay Bojesen-figurer appellerer til to meget forskellige typer købere. På den ene side samlerne – dem, der vil have hele serien, der kender årstallene og designhistorien udenad, og som søger sjældne udgaver eller begrænsede oplag. På den anden side dem, der bare vil have noget smukt og holdbart at stille frem – uden at det behøver at betyde noget særligt.
Begge har ret. Det er det smukke ved Bojesens figurer: de er demokratiske. De er ikke forbeholdt designnørder med store budgetter. De er for alle, der kan lide ting lavet rigtigt.
Hvad koster Kay Bojesen – og hvad får man?
Priserne varierer naturligvis. En mini-abe ligger typisk under 300 kroner, mens de større figurer og de mere sjældne udgaver koster mere. Men det er altid materialer og håndværk af høj kvalitet – og produkter, der holder i årtier.
Leder du efter Kay Bojesen figurer på tilbud, er det en god idé at tjekke hos Kram&Kanel isenkram online, der har et bredt udvalg af Bojesen-figurer og brugskunst til gode priser.
En gave med tyngde
Kay Bojesen-figurer er en af de sikreste gaveidéer, man kan finde. Ikke fordi de er dyre – men fordi de er velkendte og elskede, og fordi de har den der kvalitet, som man mærker, når man tager dem op i hånden. Træet er glat uden at være blankt. Vægten er rigtig. Og formen er så gennemtænkt, at der ikke er noget at sætte en finger på.
De fungerer som gaver til alle lejligheder: fødselsdage, konfirmationer, dimissioner, indflytninger. Og til dem, der allerede har én – ja, så er der som regel plads til én mere i samlingen.
Det enkle holder
Hvad er hemmeligheden bag Kay Bojesens vedvarende popularitet? Det er nok dette: han designede aldrig til at imponere. Han designede til at holde – i hånden, i rummet og i hukommelsen.
Hans træfigurer er ikke overdesignede. De har ingen unødvendige kurver, ingen forsøg på at råbe om opmærksomhed. De er bare det, de er. En abe. En elefant. En garder. Udført med den præcision og omsorg, som kun en rigtig håndværker kan lægge i sit arbejde.
Og måske er det netop dét, vi mangler lidt mere af – ting lavet til at vare, ikke til at imponere i et Instagram-opslag og samle støv bagefter.
